

Hvem er jeg?
Jeg er certificeret yogalærer med speciale i yin og yang yoga samt mindfulness meditation.
Jeg hedder Tina Ravn og er uddannet lærer. Min interesse for undervisning har jeg haft længe. I min ungdom har jeg undervist på flere gymnastikhold, i mit voksenliv har jeg undervist i folkeskolen og på børnegymnastikhold. De seneste år har jeg udvidet mit felt til også at undervise voksne, hvilket jeg finder stor glæde ved.
MIG SOM YOGI
Jeg har selv gået til yoga i 5 år og kunne gradvist mærke, at jeg ønskede at vide mere om de forskellige yogastillingers funktion, samt hvad yogatraditionen ellers indebar.
Da vores yogalærer måtte stoppe, tænkte jeg, at det var min mulighed for at dygtiggøre mig, så jeg kunne overtage yogaholdet.
MIN YOGAUDDANNELSE
Jeg tilmeldte mig derfor en 200-timers yogauddannelse på Bali. Det var med mange og lange overvejelser inden, men helt klart det bedste jeg har gjort for mig selv <3
Jeg er lige nu et helt fantastisk sted på flere måder. Namaste

Min Yoga-filosofi
Når jeg dyrker yoga, får jeg skabt balance i krop og sind!
Særligt med kombinationen af yin og yang yoga oplever jeg en indre ro.
Yoga er for mig ikke kun at holde min fysiske krop sund. Jeg er optaget af de 5 Koshaer, som er en del af yogatraditionen. Koshaerne er bevidsthedsstadier, der starter ved den fysiske krop og bevæger sig ind mod din inderste kerne. De 5 Koshaer er alle tæt forbundne og en del af dig og din eksistens. Yoga forbinder netop de 5 Koshaer og giver en følelse af at være et helt menneske.



De fem Koshaer består af:
> Den fysiske krop
balanceres med kost, søvn og bevægelse.
> Den energetiske krop
balanceres med fokus på åndedrættet.
> Den mentale krop
balanceres med bl.a. mindfulde pauser, mindfulness og med fokus på sanserne i yin yoga.
> Den visdomsfulde krop
balanceres med visualiseringer, samt fokus på det, der giver dig glæde.
> Den lyksalige krop
kan bl.a. opleves v. Yoga Nidra i en dyb meditation.


Yoga-Events
Med Yoga-events får jeg mulighed for at sprede yogaens fantastiske værdier ud til endnu flere mennesker. Yoga-events skaber fællesskaber, spreder glæde og giver en oplevelse af samhørighed.

Yoga i idrætsforeningen
For mig er det vigtigt, at ALLE kan få glæde af yogaens magi. Jeg underviser derfor i Yin Yang Yoga i Ans IF, på et fast yogahold med plads til 22 yogier mandag kl. 17-18.


