Kontakt
Tilmelding til events gøres på betalingslinks til MobilePay
Har du spørgsmål til et event, kontakt mig da på min mail: tr@faueryoga.dk
Har du en ide til et yoga-arrangement privat, i din forening, på dit arbejde eller i dit firma?
Kontakt mig da på mail for en uforpligtende "snak" om mulighederne.

Namaste
Lokation
Sommeryoga - Ans ved Tange Sø - imellem Silkeborg og Viborg
Yoga på Bakken - Nørrekov Bakke 14B, 8600 Silkeborg
tr@faueryoga.dk
Instagram: @faueryoga
Facebook: Fauer Yoga
Handelsbetingelser
1. Hvem er parterne?/Yogaydelser
Alle yogaevents, -forløb, -aktiviteter mm., som fremgår af denne hjemmeside udbydes af Fauer Yoga v. Tina Ravn (CVR-nr. 46247957)
2. Kontaktinfo
Fauer Yoga
tr@faueryoga.dk
3. Produkter og priser
Alle priser er i danske kroner og uden moms. Der lægges ikke moms på, da firmaet er et mindre firma og derfor ikke er momsregistreret.
Prisen for Fauer Yogas yogaydelser fremgår af hjemmesiden eller onlineopslag på Facebook eller instagram.
4. Tilmelding
Yoga på Bakken - Tilmelding foregår via EasyMe bookingsystem, da der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingen foregår efter "først-til-mølle-princippet", da jeg værdsætter, at der er lige adgang for alle.
Udendørs Yoga - Tilmelding foregår via MobilePay Betalingslink.
5. Betalingsbetingelser
Betaling af dine valgte yogaydelser foregår via MobilePay Betalingslink. Når du betaler via MobilePay, indtaster du selv det pågældende beløb, som ydelsen koster.
- Yoga på Bakken: Begrænset antal pladser betyder at din tilmelding først er gældende, når du har tilmeldt dig OG EFTERFØLGENDE har betalt.
- Sommeryoga: Du er tilmeldt, når du har betalt, uanset om du køber hele forløbet eller Drop in.
- Events el. lignende: Du er tilmeldt, når du har betalt.
6. Fortrydelsesret
Dit køb er bindende efter betaling, men kan godt efter skriftlig aftale med Fauer Yoga overdrages til 3. part.
7. Fremmøde
Når du har betalt for en yogaydelse hos Fauer Yoga, glæder jeg mig naturligvis til at se dig. Hvis du ikke har mulighed for at møde op, er det naturligvis helt ok. Du bedes give en skriftlig besked herom til tr@faueryoga minimum 2 timer inden afvikling af timen eller eventet.
Der er ingen tilbagebetaling for dit køb ved manglende fremmøde.
Du vil ligeledes modtage skriftlig besked, hvis jeg, som yogalærer, er nødsaget til at aflyse.
8. Aflysning og refundering
Fauer Yoga forbeholder sig retten til at aflyse yogaevents eller hele yogaforløb
- i tilfælde af uforudsete hændelser på destinationsstedet, hvorved det fulde beløb, fratrukket MobilePaygebyr på 1,49% + 1 kr. refunderes
- hvis der inden afviklingsdato eller sæsonstart er færre end 5 deltagere tilmeldt, hvorved det fulde beløb, fratrukket MobilePaygebyr på 1,49% + 1 kr. refunderes.
Fauer Yoga forbeholder sig også retten til i nødstilfælde, hvis der mod forventning skulle opstå sygdom før eller under yogaydelsen at aflyse. I dette tilfælde refunderes betalingen ikke. Ved længerevarende sygdom tilbagebetales den resterende del af købet naturligvis.
Ved udendørs yoga kan en yogatime aflyses ved kraftig regn eller torden. Købet tilbagebetales ikke.
9. Særlige behov og personskade
Når du dyrker yoga hos Fauer Yoga, er det på eget ansvar.
Yoga er for alle. Jeg lægger stor vægt på funktionel yoga, og derfor tilpasses øvelserne vores forskellige kroppe og ikke omvendt. Det er altså dit ansvar at lytte til, hvad din krop kan og ikke kan.
Det er vigtigt at bemærke, at yogaaktiviteter hos Fauer Yoga forudsætter et almindeligt godt helbred og normal bevægelighed og derfor ikke er egnet ved væsentligt nedsat mobilitet. Derudover forudsætter deltagelse, at du er i psykisk balance og møder op med et åbent og positivt mindset, da fællesskabets energi har betydning for den samlede oplevelse.
Du kan altid skrive til mig på tr@faueryoga, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du vil kunne deltage.
10. Reklamation
Enhver fejl, mangel eller udfordring skal straks meddeles Fauer Yoga skriftligt, så jeg har mulighed for at rette op på det og sikre, at du får en positiv oplevelse.